facebook flickr
  • Fre 01/06 | BABY WOODROSE + The Great Train Robbery

  • Fre 15/06 | THE ECLECTIC MONIKER

  • Fre 18/05 | Krisiun - Day Of Decay 2012

  • Tor 17/05 | Rumpistol m. band + Heidi Mortenson

  • Lør 23/06 | Turboweekend + Reptile Youth m.fl.

Event Calendar

Tor 17/05

KL. 21:00 · Entré: Kr. 75 + evt. gebyr

Køb billet

Rumpistol & Red Baron + Heidi Mortenson m. band


Rumpistol, aka Jens B. Christiansen, udgiver nu sit fjerde og mest ambitiøse album til dato – Floating – som er blevet til i et samarbejde med den Los Angeles residerende sanger Red Baron. Med sine dunkle og smukke elektroniske konstruktioner tilsat vokal ligger Floating i direkte forlængelse af sidste års kritikerroste Talk To You EP.

Med strammere sangstrukturer, mere eksplicitte tekster og en fængende vokal skaber Rumpistol og Red Baron i samarbejde en musikalsk parallelverden – københavnske hverdagsdramaer filtreres gennem solblegede californiske drømme, og smelter sammen til nordisk elektronisk soul.

Lyden på Floating er stadig umiskendelig Rumpistol med al sin organiske knitren og detaljerigdom. Samtidig markerer det nye album en udvikling i Christiansens univers, for med Floating kaster han nyt lys over de indre landskaber med eksistensiel krise og lyksalighed, som har gennemsyret hans udgivelser gennem snart 10 år.

Indlemmelsen af Red Baron er afgørende for resultatet. Mange af numrene er skrevet i samarbejde mellem de to herrer, og vokset frem gennem improvisatoriske sessions i studiet. Her blev forskellige melodi- og tekststykker optaget, skåret til og slebet af, ind til den ønskede stemning i numrene blev udtrykt til fulde.

Gennem Baronens stærkt bearbejdede stemme, svævende mellem mandlige og kvindelige klangfarver, indfinder der sig også et ekko af 5 årtiers amerikansk popkultur. Således anes en kølig Grace Jones på I’m Not Listening samt Lionel Richie på bad trip i Colors Breaking, mens effekter som autotune og voice transformer trækker lytteren ind i et mere nutidigt univers.

Men som de iskolde arpeggio synths lader os vide, handler albummet mere om fremtiden end om fortiden. En fremtid, hvor Rumpistol og Red Baron tør tage instrumentale elektroniske genrer som 2-step, wonky og skweee, og trodse dem med den menneskelige stemme, for der igennem at frembringe deres helt eget dystopiske lydunivers.

Heidi Mortensons første dansksprogede udgivelse hedder Mørk, og udkom den 23. februar. Mortenson har adskillige anmelderroste udgivelser bag sig, og har blandt andre spillet en koncert på SPOT festivalen, som Gaffa gav 5 ud af 6 stjerner med ordene: ”Heidi Mortensons musik besidder en orginalitet, der er sjældent hørt, og hun udstråler et overskud, der er mange musikere misundelsesværdigt.”
Live optræder Mortenson med fuldt band og visuals, og byder bl.a. på livesampling gennem en maskinpark af pedaler med beatbox og vokal instrumentering.

http://rumpistol.com

18/05

KL. 14:00 · Entré: Kr. 250 + evt. gebyr

Køb billet

DAY OF DECAY:

KRISIUN + MERCENARY + OBSCURA + SYLOSIS + THE BURNING + DYSCARNATE osv.


Day of Decay vender tilbage 18. May 2012 med nyt spillested (Studenterhuset, Aalborg) og internationalt topnavne på plakaten, såvel som spændende upcoming bands fra ind og udlandet. Oplev: KRISIUN (BR), OBSCURA (DE), MERCENARY (DK), SYLOSIS (UK), THE BURNING (DK), DYSCARNATE (UK), LEPROUS (NO), FEROCITY (DK), CARO (DK) samt vinderen af W:O:A Metal Battle DK.

1 dag, 10 internationale og danske topnavne, samt lokale bands for kun 250 kr. + gebyr i forsalg. Køb din billet via Billetlugen.dk, Studenterhuset og Billetlugens salgssteder.

http://www.dayofdecay.dk

Lør 19/05

KL. 20:00 · Gratis Adgang


Champions League finale

Bayern München - Chelsea


STORSKÆRMSBOLD I VORES SAL.

Tir 29/05

KL. 20:00 · Gratis Adgang


THE PUNCH COMEDY CLUB: Vært TORBEN CHRIS


Open mike sidste tirsdag i hver måned med en kendt vært og en masse dygtige komikere på scenen i caféen.

Fre 01/06

KL. 21:00 · Entré: Kr. 75 + evt. gebyr

Køb billet

Snake and Jets Amazing Bullit Band +

BABY WOODROSE

+ The Great Train Robbery


Baby Woodrose er klar med deres 6. studie album den 16. april. Alle Baby Woodrose plader har en forskellig tone og med Third Eye Surgery har de lavet deres space rock album. Det er første gang, at Lorenzo Woodrose for alvor forener side projekterne Dragontears og Spids Nøgenhats psykedeliske tyngde med den fine sangskrivning, som Baby Woodrose er kendt for. Ligegyldigt hvor meget fuzz guitaren vræler og ekko maskinen tripper, så gemmer der sig en god melodi under al balladen.

Adskillige af sangene har en spilletid på 6-7 minutter, så der er kun blevet plads til 9 af slagsen på albummet. Flere af dem har et østerlandsk præg, ikke mindst Nothing is Real og Love Like a Flower, hvor Vicki Singhs sitar er langt fremme i lydbilledet.

Selv om Third Eye Surgery fremstår som en mørk helhed og de centrale sange som Waiting for the War, Bullshit Detector og titel nummeret har mere end et anslag af space rock, så er der alligevel et par sange, der skiller sig ud. Dandelion er en sød lille psykedelisk pop perle, der også er en duet med Emma Acs, mens Honalie er en berusende ballade, der næsten for tiden til at stå stille.

Third Eye Surgery er blevet til i Black Tornado studiet med kyndig hjælp fra Anders ”Evil Jebus” Onsberg. Coveret er lavet af den tyske kunstner Kiryk, der tidligere har lavet flere covers for Baby Woodrose. Senest demo opsamlingen Mindblowing Seeds der udkom sidste år

Nothing is Real er valgt som første single og den er tilgængelig online den 20.02.12.

Snake & Jet tropper op med deres spritnye 3. album, "Stuff That Rotates" i ryggen. Her præsenterer de en mere gennemarbejdet, men stadig beskidt form, hvor guitar og vokal fylder mere, end det har gjort på foregående albumsen. Det er stadig groovy beats, som jo er bandets trademark, men lyden er i høj grad inspireret af 60’er/70’er rock og psych. Bandet har selv skrevet, indspillet, produceret og ikke mindst illustreret alting selv — hvilket de er stolte af! Musikken skal i følge duoen spilles og kropsliggøres. Det skal larme og forføre. Live får Snake & Jet rig mulighed for at leve den ambition ud, når de tropper op med deres magiske rytmer og ikke mindst tilføjelsen af Laura Rathschau på bas.
Facebook: http://www.facebook.com/snakeandjet
Officielt website: http://www.snakeandjet.dk

The Great Train Robbery er en aalborggensisk garagerock trio med en tydelig forkærlighed for 60'erne og 70'ernes ustyrlige psykedeliske ære. Med sang/guitar, bas os trommer formår de at levere vibrerede beatfylde sange fyldt med ekko og støjende guitar. Bandet kan hendlede tankerne på bands som Ten Years After, Hurdy Gurdy og Cream.
Bandet er også ude med en ny 10" vinyl EP hvor det er muligt at sætte sin nål på 4 af deres egne skrevne sange.

Link: www.myspace.com/Greattrainrobbery

http://www.babywoodrose.wordpress.com/

Man 04/06

KL. 19:30 · Gratis Adgang


Forårets sidste

GAMES NIGHT

- BEMÆRK NY DATO


Den sidste mandag i hver måned inviterer Studenterhuset og Games til spilaften. Kig ind i caféen og prøv de nyeste, sejeste, bedste, mest fantastiske og enestående brætspil. BEMÆRK: Sidste spilaften inden sommerferien.

Fre 15/06

KL. 21:00 · Entré: Kr. 60 + evt. gebyr

Køb billet

THE ECLECTIC MONIKER


Sæsonens sidste indendørs koncert skal selvfølgelig være en fest.

The Eclectic Moniker har for nylig har været Ugens Uundgåelige på P3 med "Easter Island", der er et rigtigt godt eksempel på deres post-moderne indie-pop med en forkærlighed for afrikansk, caribisk og kinesisk instrumentering.

En fuldendt blanding af den bruneste 70'er-fusion og drømmende lyserød 80'er-pastiche, som de selv har beskrevet deres musik. Bandet udsendte deres debutalbum i april på A:Larm, og de er med på GAFFAs "De Bliver Store i 2012" liste.
http://da-dk.facebook.com/TheEclecticMoniker

Lør 15/09

KL. 21:00 · Entré: Kr. 125 + evt. gebyr

Køb billet

NIKLAS

+ support