facebook flickr
  • SØN 15/04 | MICHAEL GIRA + KRISTOF HAHN

  • FRE 23/03 | SLEEP PARTY PEOPLE + WALDO & MARSHA

  • LØR 17/03 | THE GASLAMP KILLER + GHOSTPOET + DJ DOUG SHIPTON + BOTTLED IN ENGLAND

  • LØR 25/02 | Hellsongs

  • Tor 12/04 | Choir Of Young Believers

  • Lør 10/03 | I Got You On Tape

  • Fre 09/03 | MIKAEL SIMPSON & SØLVSTORM + ULIGE NUMRE

  • Lør 05/05 | TAKO LAKO

  • FRE 16/03 | Pain Of Salvation

Event Calendar

Ons 22/02

KL. 21:00 · Entré: Kr. 150 + evt. gebyr

Køb billet

JEDI MIND TRICKS (US)

+ 4PRO + OUTERSPACE (US)


I mere end femten år har navnet Jedi Mind Tricks været synonymt med rå, beskidt undergrunds hip-hop. Fra deres debut album – ”The Psycho-social” - i 1996, over opfølgeren ”Violent By Design”, hvor Jus Allah var med for første gang, til det musikalsk skelsættende album ”Servants and Heaven, Kings In Hell” har Jedi Mind Tricks gjort et uudsletteligt indtryk på den uafhængige musikscene, og skabt sin egen niche på hip hop scenen. Anført af den kontroversielle frontmand, Vinnie Paz og hans partner in rime - Jus Allah - har gruppen opbygget en af de mest kritikerroste og kommercielt succesfuld karriere i uafhængige musik. 5. oktober 2011 udgav Jedi Mind Tricks det syvende studio-album "Violence Begets Violence". Selv om man på dette album finder mere af Jedi Mind Tricks varemærke (horror-core rap), så er der alligevel ændringer. Stoupe der har produceret de tidligere Jedi Mind Tricks albums, medvirker ikke på albummet på grund af "kreativ tørke". Dette har givet mulighed for at inddrage en bølge af nye og unge producere, og derfor er der på albummet steder, hvor den nye friske tilgang tilfører Jedi Mind Tricks en ny dimension.
http://www.jmthiphop.com/

Tor 23/02

KL. 21:00 · Entré: Kr. 50 + evt. gebyr

Køb billet

THE BLOODY HOLLIES (US) + DANCE WITH DIRT


På vej hjem fra turne i Australien ligger amerikanske The Bloody Hollies vejen forbi Studenterhuset. Med udgivelsen af debutalbummet ”Fire At Will” i 2003 slog The Bloody Hollies deres navn fast som et af USA's mest spændende nye rock’n’roll bands. Deres koncert på SouthBySouthwest Festivalen i 2004 bliver betragtet som en af festivalens bedste, og den legendariske engelske DJ og radiovært John Peel inviterede dem efterfølgende til Londonfor at indspille. Uanset om The Boody Hollies placeres i Garage, Punk eller The Blues kassen lyder de som selve definitionen på god rock’n’roll: højt, energisk, uhøfligt og hypnotisk. Seneste album – ”Yours Until The Bitter End” – fra 2011 ligger i klar forlængelse af deres tidligere udgivelser – if it ain’t broken why fix it.
http://bloodyhollies.com/

Fre 24/02

KL. 21:00 · Entré: Kr. 50 + evt. gebyr

Køb billet

SWITCHED ON:

KEITH CANISIUS & THE HOLY DREAMERS

+ BALLON MAGIC + GIRLS IN COLOURS


Switched On Tours er Smash!Bang!Pow!s (The Rumour Siad Fire, Emma Acs m.fl.) nye turnékoncept, der sætter fokus på det danske vækstlag. Gennem samarbejder med en række nationale spillesteder, præsenteres en række danske navne, der er på kanten til et større gennembrud, men som mangler det sidste skub ud over rampen. Første omgang byder på den københavnske psykedeliske popkvartet Keith Canisius & The Holy Dreamers samt odenseanske Balloon Magic.
http://www.myspace.com/keithcanisius

Lør 25/02

KL. 21:00 · Entré: Kr. 60 + evt. gebyr

Køb billet

HELLSONGS (S) + SISTER CHAIN & BROTHER JOHN (D)

+ Leo Skaggmansson (S)


Akustisk svensk trio, der siden 2004 er blevet berømte og berygtede for deres low-key fortolkninger af en række metal og trashmetal klassikere. En genre de selv har døbt LOUNGE-METAL. Blandt fortolkningerne er bl.a. Slayers "Seasons in the Abyss", Judas Priests "Breaking the Law" og Twisted Sisters "We're Not Gonna Take It ", der alle kunne høres på debut albummet "Hymns In The Key of 666" fra 2008. På det nyeste album - "Minor Misdemeanors" - fra september 2010 vækker særligt fortolkningerne af W.A.S.P nummeret "Wanna Be Somebody" og Judas Priests "United" opmærksomhed.
http://www.facebook.com/hellsongs

Man 27/02

KL. 19:30 · Gratis Adgang


Games Night


Sidste mandag i hver måned inviterer Studenterhuset og Games til Spilaften. Kig ind i caféen og prøv de nyeste, sejeste, bedste, lækreste, mest fantastiske og enestående brætspil - venligst udlånt af Games!

Tir 28/02

KL. 20:00 · Gratis Adgang


The Punch Comedy Club


Studenterhusets comedyafdeling "The Punch Comedy Club" byder på open mic sidste tirsdag i hver måned med en kendt vært, og som indikerer, kan I opleve en masse dygtige komikere på scenen i caféen. Værtsnavn denne aften offentliggøres senere.

Tor 01/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 200 + evt. gebyr

Køb billet

SUSPEKT


Suspekt har for deres 4. album, "Elektra", som gik direkte ind på en 1. plads på den officielle danske hitliste, netop modtaget en guldplade for mere end 10.000 solgte eksemplarer. Albummet blev ikke bare godt modtaget af bandets fans, anmelderne fandt også stjernerne frem. Suspekt, der er kendt for deres medrivende og stort anlagte liveshows, følger op på dette med en lille eksklusiv turne i foråret 2012: Om koncerterne fortæller Orgie-E: "Vi fortsætter hvor vi slap, i et purungt enkebal af glædes tårer! Piben er renset og lakskoene er kridtet til endnu en omgang... Vi er allerede gået i øvelokalet!"
http://da-dk.facebook.com/suspekt

Fre 02/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 75 + evt. gebyr

Køb billet

DANJAL (FÆR) + BAGDAD BEAT


Færøsk nærhed og vildskab. Den færøske sanger og performer Danjal har håndplukket sine kongelige musikere fra Skandinaviens mørke afkroge. Danjals dybe og lyriske tekstunivers understøttes af hans karakteristiske vokal, sprællende klarinetter og uforudsigelige medrivende rytmer. Musikken vælter sig i frådefuld galskab og tørres af i skrøbelig nærhed. Gennem hans rørende og provokerende historier, og med baggrund som skuespiller, har Danjal en formidabel evne til at nå sit publikum. Rock med rødder i Balkan og tango, visuel melankolsk musik med rødderne i det færøske landskab. Danjal er en fantastisk live oplevelse. Det anmelderroste og Danish Music Award nominerede debutalbum ”The Palace” følges op den 1. februar 2012 med albummet ”The Bubble”.
http://www.danjal.net/

Lør 03/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 95 + evt. gebyr

Køb billet

ANALOGIK

+ support


Analogik er fire skæggede mænd, som spiller et muntert og originalt mix af genrer. Hiphop beats, swing-jazz fillers, balkan horn, synth bas, Django guitar og masser af andre ting er blandet sammen på mærkelige og underholdende måder, der uvægerligt vil få dig til at bevæge fødderne. Analogik var et af de første bands i Danmark til at introducere balkan-sigøjner musik på den elektroniske musikscene, og er også kendt for deres single ”Gypsi Doodle”, der blev et hit på elektro-swing scenen hele vejen fra Tokyo til London.
http://www.facebook.com/analogikofdk?sk=app_178091127385

Lør 03/03

KL. 10:30 · Entré: Kr. 20 + evt. gebyr

Køb billet

CD- OG PLADEBØRS


Så er det igen tid til at lade fingrene glide hen over de plastic-indpakkede guldkorn. Der er pladebørs på STUDENTERHUSET i AALBORG, så det er på tide at finde den lille fedtede liste frem, hvor man har griflet de ting ned, som man lige står og mangler, for at samlingen bliver perfekt! Der er selvfølgelig også masser af muligheder for at finde nogle af de ting, som man slet ikke var klar over, at man manglede… Her finder du alt fra Abba til Zappa både på Vinyl og CD. Vi ses til pladebørs!

Søn 04/03

KL. 11:00 · Gratis Adgang


BAZAR’o’RAMA

– denne gang med vegetarbrunch & dj


En sal fyldt med brugt tøj, nyt tøj, børnetøj, (kvinde)sko, ragelse, middelalderting, samfundsundergravende bøger og blade, brugte cd’er og vinyler. Og det hele til SU venlige priser. Og hvad kurerer tømmermænd bedre end en god gang shopping. I caféen vil der være lækker vegetarbrunch fra kl. 11.00, mens DJ Yngve hygger om dig fra mixerpulten.

Tor 08/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 50 + evt. gebyr

Køb billet

"Vil du med på apoteket" præsenterer:

Glöggerne & Martin Klapper feat. Eugene Chadbourne (DK/CZ/US) + MX


Lyden af avantgarde countrymusik, sci-fi støj, kanariefugle, droner og elektrisk minimalisme. Glöggerne består af Christian Skjødt og Mikkel Ring der improviserer med 40 kilo små elektriske anordninger og utraditionelle instrumenter, som f.eks hjemmelavede radiomodtagere og tonegeneratorer, elektronisk børnelegetøj, elektriske tandbørster og et væld af andre objekter som aldrig var tiltænkt musik! Den legendariske amerikanske banjospiller og redneck-sanger Eugene Chadbourne, som blev kaldt for "a direct threat to the American way of life" af talsmanden for Det Hvide Hus under præsident Reagan, er gæst sammen med den dansk-tjekkiske lydkunstner (og legetøjssamler gennem 20 år) Martin Klapper. De fire musikere er sammen på mini-turné i Danmark med deres unikke konstellation og Glöggerne & Martin Klapper har udgivet to vinylplader på Tonometer Music med anmelderrost musik, senest 10" vinylpladen "With Dr. Chadbourne".

Eugene Chadbourne (UK) - voice, guitar & banjo
Martin Klapper (CZ) - toys, electronics & amplified objects
Christian Skjødt - home-built electronics & amplified objects
Mikkel Ring - electronics & gadgets

http://www.moskus.dk/gloggerne/music.htm

Fre 09/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 150 + evt. gebyr

Køb billet

MIKAEL SIMPSON & SØLVSTORM + ULIGE NUMRE


MIKAEL SIMPSON TAGER PÅ DK TOUR - OG TAGER ULIGE NUMRE MED SOM SPECIAL GUEST Det er snart 2 ½ år siden, at Mikael Simpsons 5. album ”Slaar Skaar” endnu engang begejstrede og imponerede de danske musik medier med både 6 stjernet og 5 stjernet anmeldelser. Bl.a. skrev Politikens Kim Skotte : ”Så smukt kan det siges. Så fint kan det gøres. For Mikael Simpson er ’Slaar Skaar’ en foreløbig kunstnerisk kulmination. Endnu et lille og stort skridt i retning af at formulere sin helt egen musikalske æstetik. Resultatet er ikke sensationelt anderledes. Blot bogstavelig talt enestående” …og kvitterede med 6 hjerter. Succesen blev yderligere understreget af, at singlen ” Inden Du Falder I Søvn” blev det mest spillet danske nummer på P3 det år samt udsolgte koncerter landet over. Nu er Mikael Simpson klar til igen at begive sig på tour – denne gang med sange fra det nye album "Noget Laant, Noget Blaat”, som han har lavet sammen med makkerparret Asger Baden og Peder. Ligesom de forrige plader har også dette album fået en fremragende modtagelse. Pressen skrev bl.a.: ”Mikael Simpson har med sit femte album begået en mørk og melankolsk, foruroligende og hjemsøgende, uhyre stemningsmættet og intenst knugende lille genistreg af et værk.” Pelle Sohne Lohmann ,5/6 i Gaffa ”På sit nye opus viser han at der mere optimisme end nogensinde i den krøllede kunstnerhjerne, der i mere end 3001 nat har tryllebundet med sine dystre godnatsange for voksne med søvnbesvær” Anders K. Sørensen ,5/6 i Urban ”Noget laant, noget blaat former sig som en sangsuite holdt i melankolsk blå farve, men også i et sanseligt blåt tusmørke. Det er melankoli som en hjemlig, varm følelse, så svanger med nærvær at det kilder helt ned i genitalierne. Og bag det hele står altet og skælver i digitale penselstrøg. De elektroniske virkemidler, som tidligere regerede kongeriget, bevæger sig nu i kulisserne, rumsterer inde bag bagtæppet” Ralf Christensen , Information Med disse fornemme ord og stor P3 opbakning på den aktuelle single ” Lad det Staa” i bagagen tager Mikael Simpson på DK tour. Special guest på hele touren er Ulige Numre.
http://www.myspace.com/mikaelsimpson

Lør 10/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 120 + evt. gebyr

Køb billet

I GOT YOU ON TAPE


Med adskillige udsolgte koncerter i Danmark i løbet af det sidste år og en lang række koncerter i udlandet, har I Got You On Tape nu for alvor fået prikket hul på bylden. Fra at være indiedarlings, anmelderfavoritter men alligevel en velbevaret hemmelighed for de få, er de i dag ved at etablere sig som et internationalt navn, og ikke mindst har de fået et stort og loyalt dansk publikum, der følger deres gøren og laden tæt og venter på nyt fra deres hænder. Knap 2 år efter modtagelsen af P3 Guld-prisen udsendte I Got You On Tape i september 2011 'Church Of The Real'; den længe ventede opfølger til 'Spinning For The Cause'. De første 2 singler fra albummet har ligget i heavy rotation på P3 og begejstringen for albummet og koncerterne herefter har været stor. Som en naturlig reaktion på I Got You On Tapes sidste og meget indadvendte udspil “Spinning For The Cause” har bandets medlemmer i skrive- og optagelsesprocessen søgt mod et lysere og mere åbent udtryk. Keyboards bliver på dette album anvendt langt mere explicit end tidligere, og samplede trommer giver tempoet på albummet et hak op. Flere af de tunge og dystre lag er skraldet bort for at opnå et mere enkelt og legende udtryk, alt sammen dog stadig med den karakteristiske I Got You On Tape-feeling og med Jacob Bellens klangfulde vokal som omdrejningspunkt. I Got You On Tape bør opleves live såvel som på plade.
http://igotyouontape.com/

Tor 15/03

KL. 19:00 · Gratis Adgang


INTROMØDE

Red Barnet Ungdom


Vil du gøre børn og unge glade? Og samtidigt få nye venner og blive en del af et ungt og socialt team?
Hvis ”ja”, så håber vi at se dig til Red Barnet Ungdoms introaften hvor vi fortæller om de projekter vi har, og det vi gør for at gøre børn og unge glade.
Du får mulighed for at snakke med flere af Red Barnet Ungdoms frivillige, der, på tværs af projekter arbejder med børn og unge, og dermed finde ud af, om red Barnet Ungdom er noget for dig. Kontakt os eventuet på rbu.aalborg@gmail.com hvis du har nogen spørgsmål.

Fre 16/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 150 + evt. gebyr

Køb billet

PAIN OF SALVATION (S)


De svenske progressive metal konger vender tilbage til Aalborg for første gang i 11 år. Pain Of Salvation kommer endelig tilbage til Danmark efter en lang Europatour som opvamning for Opeth. Til marts indtager Pain of Salvation Norden på deres egen headliner tour for at promovere deres nyeste album "Road Salt Two". De gæster landet med 2 koncerter, hvoraf den ene er her på Studenterhuset. Koncerten præsenteres i et samarbejde mellem Studenterhuset og Livescenen.
http://www.painofsalvation.com/

Lør 17/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 90 + evt. gebyr

Køb billet

The Gaslamp Killer (US) + Ghostpoet (UK)

special guest: Dj Doug Shipton (UK) pre concert: BOTTLED IN ENGLAND


Intet mindre end fire spændende club acts på en aften!

The Gaslamp Killer (us) er en hvirvelvind af en dj, der spiller hårdt og underholdende, i en blanding af electro, dubstep og alt hvad der sætter gang i festen! Han er kendt fra blandt andet Sonar festivalen, og Mary Anne Hobbes BBC show.

Ghostpoet slog for alvor igennem med sit kritikerroste album ”Peanut Butter Blues and Melancholy Jam” i 2011, med sin blanding af grime, spoken word og dansegulv, så vel som stue-venlige produktioner. Nominee i 2011 til den mest prestigefyldte musikpris i England – The Mercury Prize (P.J. Harvey fik den).

Doug Shipton spiller kreative dj set med udgangspunkt i fræk rock, punk, og "bolshevik beats".

Den københavnske duo Bottled in England har allerede gjort sig bemærket til Roskilde, Distortion og Spot. Forvent heftig livespillet dubstep og Drum'n'bass!
http://www.thegaslampkiller.com/

Tor 22/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 50 + evt. gebyr

Køb billet

SPEKTR + ROXY JULES


SPEkTR er klar til launch af deres andet album, PERSONETICS. Albummet har release 30. januar 2012 og udgøres af tolv tracks, der er en ny rejse ind i bandets filmiske og retro-futuristiske lydunivers. SPEkTR’s musik tager udgangspunkt i Manoj Ramdas’ kompositioner og bevæger sig i en musikalsk metropol, som består af rock, surf og synthbaserede soundtracks. SPEkTR skaber med deres musik et stærkt visuelt univers, der er opbygget af lydeksperimenter og kompositioner, som er drevet af originalitet, musikalsk nysgerrighed og iderigdom. De mange forskellige input trækker på inspiration fra eksempelvis retro-futuristisk litteratur, film og musik hen ad blandt andet krautrock og navne som Vangelis (bl.a. soundtrack til Bladerunner) og Harold Faltermeyer (bl.a. soundtrack til Running Man). Manoj Ramdas, som i en række år var medlem af The Raveonettes, har et drive og en energi som få på musikscenen. Nyere aktiviteter tæller blandt andet guitarist i Sort Sol på deres igangværende turné samt live-guitarist i Powersolo, surf bandet The Good The Bad, guitarist i albumaktuelle Roxy Jules og kompositioner til film (såsom den snarligt aktuelle zombiefilm Zomedy), tv, radio (De Sorte Spejdere og I Hegnet) og diverse reklamer. Men det er især med SPEkTR, at han kombinerer og udfolder sine fremtrædende musikalske og kunstneriske præferencer. SPEkTR blev grundlagt i 2000 af Manoj Ramdas og albumdebuterede i 2008 med B/w vs. Technicolor. Udgivelsen fik mange rosende ord med på vejen både herhjemme og i udlandet, og sendte SPEkTR ud på de europæiske landeveje. Og nu små fire år efter, er de så klar med opfølgeren, PERSONETICS. Albummet er indspillet i henholdsvis København, Aarhus og L.A., og er mixet i Aleph Studios i Seattle af Randall Dunn.
http://www.myspace.com/roxyjulesdk

Fre 23/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 100 + evt. gebyr

Køb billet

SLEEP PARTY PEOPLE + WALDO & MARSHA


Bag aliasset SLEEP PARTY PEOPLE gemmer sig musikeren Brian Batz, der med den karakteristiske vokal og kaninmaske har skabt et særligt drømmelignende univers, der trækker på shoegazens helte og lo-fiens underspillede ikoner. I januar 2010 udkom det selvbetitlede debutalbum, der høstede roser fra hele verden og adskillige placeringer på "årets bedste album" lister. SLEEP PARTY PEOPLE favner mystikken og skønheden og giver følelsen af en snigende uhygge der lurer om hjørnet. Den drømmende shoegaze fylder rummet og inviterer lytteren ind i ukendte hjørner. Allieret med 4 velbefarne musikervenner bag kaninmaskerne, skabes det unikke live-univers, der har gjort SLEEP PARTY PEOPLE et yndet liveband og imponeret publikum over hele Europa. Med sin hær af kaniner er Brian Batz klar til at indtage landets spillesteder i forbindelse med den ventede udgivelse af andet album i foråret 2012.
http://www.facebook.com/SLEEPPARTYPEOPLE

Lør 31/03

KL. 21:00 · Entré: Kr. 150 + evt. gebyr

Køb billet

SPLEEN UNITED

Support: FCAN


Ventetiden er nu næsten ovre, og fans kan ånde lettet op. Spleen United er endelig klar med deres tredje studiealbum. Allerede nu cirkulerer førstesinglen, "Days Of Thunder", på landets radiostationer. På "Days Of Thunder" har bandet fortsat det mere rendyrkede elektroniske lydbillede, dog uden at Spleen United har undertrykt sit flair for melodiske hook-lines og rockede påtrængenhed. Sidst bandet gav lyd fra sig, var i sommeren 2010, hvor de udgav singlen "Sunset To Sunset" med en tilhørende musikvideo, hvor kvintetten spillede en maratonkoncert fra solnedgang til solnedgang på et stort set øde område i Københavns Sydhavn. Det nye studiealbum udkommer den 30. januar og skal følge op på albummet "Neanderthal" fra 2008, der blandt andet indeholdt hitsinglerne "Suburbia" og "My Tribe".
http://www.spleenunited.com/

Ons 04/04

KL. 20:00 · Entré: Kr. 80 + evt. gebyr

Køb billet

W:O:A Metal Battle - feat. Dawn Of Demise


Verdens største talentkonkurrence for metal bands rammer Danmark til april. Den første af fem indledende runder bliver afholdt her på Studenterhuset.Vinderne af de fem runder går videre til den store finale i København den 5. maj på Pumpehuset. Vinderen i København skal kæmpe mod 25 bands fra andre lande til det store internationale finaleslag til august i Tyskland på Wacken Open Air.
http://www.livescenen.dk/

Tor 12/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 100 + evt. gebyr

Køb billet

CHOIR OF YOUNG BELIEVERS


Choir Of Young Believers udsendte 7. november singlen ”Patricias Thirst” – forløberen for bandets længe ventede andet album, der udkommer i februar 2012. Den stærke single blev ved udgivelsen P3s Uundgåelige. Choir Of Young Believers modtog ikke mindre end 6 nomineringer til Danish Music Awards 2009-udgave, som et synligt bevis på den store popularitet der var blevet gruppen til del ovenpå debutalbummet ”This Is For The White In Your Eyes”. Fuldt fortjent kunne frontmand Jannis Noya Makrigiannis og de øvrige bandmedlemmer efterfølgende forlade festen med statuetten for Årets Nye Danske Navn i hænderne. ”This Is For The White In Your Eyes” blev kåret som 2008s bedste album af bl.a. Gaffa, Ekstra Bladet og Soundvenue og lå også højt på listerne hos Politiken, DR Musik og Berlingske Tidende. 

 ”This Is For The White In Your Eyes” udkom over store dele af verden, hvor Choir Of Young Believers fulgte op med en lang række koncerter, der også førte dem til bade Kina, Europa, USA og England. Rejserne og de mange koncerter har sat deres præg på musikken, der på det kommende album, i langt højere grad præsenteres af et samlet band: ”Koret er blevet fuldtalligt, og i dag er der tale om et decideret bandprojekt. De mange koncerter og turneer har over årene udviklet Choir of Young Believers til at være et orkester, hvor hvert medlem har sin egen plads og indflydelse på udtrykket”, som det lød fra bandet ved udgivelsen af singlen “Patricias Thirst”.
 Support tba.
http://www.myspace.com/choirofyoungbelievers

Fre 13/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 140 + evt. gebyr

Køb billet

WHO MADE WHO


WHOMADEWHO går en lys fremtid i møde på nyt album. Tidligere i år i april måned udgav WhoMadeWho deres anmelderroste digitale mini-album ”Knee Deep”. Albummet henviste til en mørkere og anelse mere melankolsk side af bandet, som blandt andet kom til udtryk i den prisbelønnede musikvideo til ”Every Minute Alone”. Inden året er omme, skifter trioen musikalsk kulør med første singlen ”Inside World” fra opfølgeren - det lysere og mere poppede fuldlængde album ”Brighter”. Singlen sendes på gaden 5. december, mens albummet udkommer 27. februar 2012. Året 2011 har uden tvivl været WhoMadeWho’s år, hvilket bedst af alt kan indkapsles med den oplevelse, bandet havde foran et entusiastisk publikum på over 15.000 på ARENA på Roskilde Festival. Kl. 02.00 fredag nat kickstartede de en fest af dimensioner og imponerede med en overbevisende koncert, der står som ét af de absolutte højdepunkter på årets festival. Næste år vil trioen holde det høje live-momentum på deres koncerter i april, hvor de gæster landets fire største byer. I december måned udsender WhoMadeWho en liveoptagelse som en musikvideo af ”Inside World” fra Roskilde Festival, og i starten af næste år lander den officielle musikvideo til singlen. Og i januar udsendes en 7” single på vinyl, hvor John Grant udfylder B-siden med et cover af ”Inside World”.
http://www.myspace.com/whomadewhomusic

Lør 14/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 120 + evt. gebyr

Køb billet

PATO

+ SUPPORT


Pato Siebenhaars soloplade – og første dansksprogede - ”Ca. lige her” udkommer 27.feb. og følges måneden efter op med en længere Danmarks-turné, der bringer Pato til Studenterhuset den 14. april. Første single, ”Gå for det”, fra det kommende album har allerede gjort sig godt bemærket som både P3s uundgåelige og med en video, hvor smukke Beate Bille får et klask i sin popo. Samtidig med de nye finurligheder fra hans krøllede hjerne dukker op, kan han fejre et ikke særligt rundt 13 års jubilæum, som musiker og sangskriver på den danske musikscene. I øjeblikket er det den succesrige torsdags-klub Dumme Penge på KB18 i det københavnske Kødbyen, hvor Pato står bag DJ-pulten og styrer festen. Før denne klub blev banket op var det en festlig ridetur i manegen med DJ-projektet White Pony, der bla. var opvarmning for Nephew på deres turné og var gæster til deres storslåede koncert på Roskilde. I 2008 udgav han i samarbejde med den underskønne sangerinde Ane Trolle pladen Couple Therapy og to år tidligere udsendte han debutpladen Music for Early Birds & Nighthawks, hvor han fik sin første af indtil videre tre P3s Uundgåelige. Og det skal også med, at han helt tilbage i slutningen af 90’erne lavede ska med bandet Furillo med hvilket han spillede knapt 200 koncerter. Nu skriver vi 2012 og en ufiltreret Pato Siebenhaar rammer Danmark snart og som han selv forklarer: ”Jeg siger noget fordi jeg mener noget!”
http://www.patosiebenhaar.dk/

Søn 15/04

KL. 20:00 · Entré: Kr. 75 + evt. gebyr

Køb billet

Founder of SWANS

MICHAEL GIRA (US) + KRISTOF HAHN (US)


Michael Gira - den fandenivoldske kunstner og frontmand i det legendariske post-punkband Swans - står bag et særligt filmprogram på filmfestivalen CPH PIX i april og giver i samme anledning nogle få akustiske solokoncerter på bl.a. Studenterhuset søndag den 15. april. Han har gennem årene markeret sig som musiker, forfatter, producer, label manager og kunstner med stort, brutalt K. Han har spillet en afgørende rolle på den post-industrielle musikscene, særligt som grundlægger af og forsanger i det indflydelsesrige band Swans – der sidste år brød 10 års stilhed med det kritikerroste album ”My Father Will Guide Me Up a Rope to the Sky”, og fantastisk koncert på Roskilde Festivalen ’11. Han er også manden bag pladeselskabet Young God Records, der har været platform for ikke bare Giras egen musik, men også for anerkendte indiemusikere som Devendra Banhart, James Blackshaw, Akron/Family og Lisa Germano. Alle kunstnere, som Gira personligt er faldet for og har ønsket at hjælpe i gang med deres respektive musikalske karrierer. Swans blev født i 1982 af multi-instrumentalisten Gira, der gennem de næste 15 år havde skiftende bandkonstellationer, men altid med Gira som den eklektiske frontmand og stærke advokerende vokal. Swans’ lyd, der er født på New Yorks no wave-scene side om side med bl.a. Sonic Youth, ligger i forlængelse af punken og industrial, og har været afgørende for post-industrial-bands som Neurosis og Isis. Siden 1995 har Gira både optrådt sammen med andre kunstnere og solo med en anderledes folk-inspireret rock, hvor vokalen er i centrum, og det er i denne form publikum kan opleve ham på Studenterhuset den 15. april. Support er Kristof Hahn, der medlem af Swans (og har været det længe) og Berlin bandet Les Hommes Sauvages.
http://younggodrecords.com/Artists/?C=15

Tir 17/04

KL. 20:00 · Entré: Kr. 100 + evt. gebyr

Køb billet

Anders Stjernholm: Find Lykken


"Mit første one-man show er et grundigt kig på folks overivrige, hovedløse og naive jagt på lykke i livet. Det er ikke helt ufarligt. For det er holdningsfyldt, meningsfyldt og heldigvis også humorfyldt.
Det er en relativt seriøs showtitel for en mand, der hovedsageligt er kendt for at trække tal og lave pikjokes.

Med dette show har jeg lagt op til en langt mere alvorlig og dybsindig stil i min optræden. Bare rolig, der kommer også pikjokes. Og noget om damer. Og noget om at være fuld selvfølgelig også...

Jeg anbefaler en minimumsalder på 18 år for at se showet. Ikke på grund af pikjokes, men det kan godt blive lidt tungt...

Showet kørte under Zulu Comedy Festival i september 2011. Her er hvad nogle publikummer synes:
“Det var et rigtig fedt show! Jeg morer mig stadig over det, når jeg kommer i tanke om nogle af bidderne.”
”Anders gav stof til eftertanke, og vi fik da vendt en del emner, som han havde berørt på vores køretur hjem.”
”Virkelig sjovt. Og Anders’ retorik er fantastisk sjov og finurlig. Lange fremmedord kommer i en lind strøm blandet med forfærdelige synonymer for kønsdele. Man skal være forberedt på det.”
”Nogle gange snakkede han i MEGET lang tid om det samme. Men ellers var det super godt!”
“Jeg synes Anders lavede en fin blanding af typiske drengerøvsjokes og eftertænksomme emner. Han bringer almindelige hverdagsemner på bordet og får os til at tænke en ekstra gang.”

http://andersstjernholm.dk/

Tor 19/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 65 + evt. gebyr

Køb billet

Piger med pistoler!

FLØDEKLINIKKEN


Det er en velspillet, rå, og kompromisløs urban lyd, der kommer fra de syv medlemmer i gruppen Flødeklinikken. De er i øjeblikket i studiet for at færdiggøre deres kommende album i samarbejde med deres producer Frederik Nordsøe (Outlandish, The William Blakes, Brandy m.fl.) Den første single fra Flødeklinikkens kommende album "Piger med pistoler", var i over otte uger på top 5 på P3's systemliste og var "ugens fresh" på MTV i sommer. På Flødeklinikkens kommende og andet album kan du høre mere pop og leg med instrumenterne. Ifølge bandet selv fordi de blevet både modigere og dygtigere musikere - til gode for bandets stil, som de 7 kalder for organisk hip hop.
http://www.floedeklinikken.dk/

Fre 20/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 50 + evt. gebyr

Køb billet

You Dress Just Like an Elvis from Hell!

LEGENDARY SHACK SHAKERS (US)

+ MESSER CHUPS (RU)


Hyldet af så forskellige rockikoner som Robert Plant (Led Zeppelin) og Jello Biafra (Dead Kennedys), og af Gaffa udnævnt til USA's røvsparkende svar på Kaizers Orchetra. Selv beskriver Legendary Shack Shakers deres musik som "Southern Gothic rock n´roll" eller "New American Gothic". Deres "Hell-for-leather´ live show" med bandets eksplosive fortolkninger af blues, bluegrass, country, punk,polka og latin har vundet anerkendelse i både USA og Europa. En succes der ikke mindst skyldes den karismatiske frontfigur JD Wilkes, der er kendt for sin energiske, vilde og uforudsigelige sceneoptræden. Som når en vanvittig sydstats prædikant med biblen i den ene hånd og et glas arsenik i den anden hælder helvedes svovl ud over forsamlingen, mens han hopper rundt som en blanding mellem Iggy Pop og Tom Waits. Bandet er desuden kendt for at formidle uhyggelige murder ballads, historier om aktuelle samfundskatastrofer og i dén grad også om djævlen – alt sammen indenfor formmæssige rammer, som kendes fra folk, country, minstrels og blues.
http://www.theshackshakers.com/

Lør 21/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 60 + evt. gebyr

Køb billet

CALLmeKAT + Larsen & Furious Jane


Lør 28/04

KL. 21:00 · Entré: Kr. 60 + evt. gebyr

Køb billet

"The double-live three-set-show"

THE GOOD THE BAD + COMPLICATED UNIVERSAL CUM


Complicated Universal Cum udgav i 2010 sin selvbetitlede debut-plade på Fake Diamond Records. Med hype fra medier og undergrunden, b.la. Big Stereo i U.S.A, og mere en 10 millioner plays af 1. singlen "I Can Hardly Wait", spredte projektet sig hurtigt verden rundt. I Danmark kårede Soundvenue pladen til at være blandt 10 af årets bedste plader, og "CUC" fik sin live-debut på den københavske Kult-festival "Distortion" Det forløbne år er blevet brugt på at indspille 2 nye studie-albums. I april 2012 udkommer både "HELLO EXIT HARMONY" & "BEFORE F AFTER C" på Fake Diamond Records. The Good The Bad har netop udgivet deres andet album på det engelske selskab Stray Cat Records. Bandet har siden 2008 turneret jævnligt i både Europa og U.S.A., bl.a, som support for "Black Rebel Motorcycle Club". I særdeleshed i London, hvor bandet har spillet mere end 25 shows, har TGTB opbygget et større og stadigt voksende live-publikum. Disse dage ligger bandet den sidste hånd på deres tredje studie-album, der udkommer i marts 2012. Bandets medlemmer er blandt landets mest interessante og spiller med bl.a. Sort Sol, Power Solo, The Raveonettes, Baby Woodrose, Emma Acs, etc...
http://www.myspace.com/complicateduniversalcum

Tor 03/05

KL. 21:00 · Entré: Kr. 90 + evt. gebyr

Køb billet

Lise Westzynthius + Tone


Efter at have udgivet sin meget anmelderroste engelsksprogede trilogi – Heavy Dream (2002), Rock, You Can Fly (2004) og Siberian Mission (2007) – er Lise Westzynthius nu klar med sit første dansksprogede album med titlen ”Tæt På En Kold Favn”.

Det nye album er mere umiddelbart og udadvendt end noget man tidligere har hørt fra Lise Westzynthius. Først og fremmest fordi hun nu synger på dansk, men også fordi tekstuniverset ikke er helt så tungt og privat som tidligere. Det er stadig tunge og relevante temaer, der synges om, men med en lethed og en humor som ikke før. Det er som om, Lise Westzynthius er trådt et skridt tilbage og har lagt en stor portion humor ind, hvilket bl.a. kan høres på numre som ”Jeg Glæder Mig (Til At Slå Dig Ihjel)”.

Musikalsk er det stadig smukt og dvælende, men der er også kommet mere smæk på, og numre som titelnummeret ”Tæt På En Kold Favn” og ”Alt Hvad Du Gør” får én til at tænke på de gamle dage, hvor Lise Westzynthius sammen Mikael Simpson, George Rune Andersen og Henrik Vibskov med bandet Luksus væltede den danske indie verden – mens numre som ”Jeg Glæder Mig (Til At Slå Dig Ihjel) og ”Lukker Mig Om Dig”er mere elektroniske i lyden.

Lise Westzynthius er i den grad tilbage, og det er en fornøjelse. Det er lige ud af posen og ind i dit hjerte.


http://westzynthius.dk/

Lør 05/05

KL. 21:00 · Entré: Kr. 60 + evt. gebyr

Køb billet

TAKO LAKO


Med deres progressive blanding af worldbeat og skramlede psykedeliske balkantoner, har anmelderroste Tako Lako efterhånden opnået kultstatus i Danmark. Bandet er berygtet for deres ekstatiske shows, hvilket sikrede dem en plads på Roskilde ’09 og siden har ført dem til anerkendte udenlandske festivaler. Senest er bandet blevet bekræftet på Glastonbury Festival 2011. I forbindelse med debut-udgivelsen ”Kick-start EP” har MTV udråbt bandet til ”et af Danmarks potentielt største upcoming navne”.
http://www.takolako.dk/

Tor 17/05

KL. 21:00 · Entré: Kr. 75 + evt. gebyr

Køb billet

Rumpistol m. band + Heidi Mortenson


Rumpistol, aka Jens B. Christiansen, udgiver nu sit fjerde og mest ambitiøse album til dato – Floating – som er blevet til i et samarbejde med den Los Angeles residerende sanger Red Baron. Med sine dunkle og smukke elektroniske konstruktioner tilsat vokal ligger Floating i direkte forlængelse af sidste års kritikerroste Talk To You EP.

Med strammere sangstrukturer, mere eksplicitte tekster og en fængende vokal skaber Rumpistol og Red Baron i samarbejde en musikalsk parallelverden – københavnske hverdagsdramaer filtreres gennem solblegede californiske drømme, og smelter sammen til nordisk elektronisk soul.

Lyden på Floating er stadig umiskendelig Rumpistol med al sin organiske knitren og detaljerigdom. Samtidig markerer det nye album en udvikling i Christiansens univers, for med Floating kaster han nyt lys over de indre landskaber med eksistensiel krise og lyksalighed, som har gennemsyret hans udgivelser gennem snart 10 år.

Indlemmelsen af Red Baron er afgørende for resultatet. Mange af numrene er skrevet i samarbejde mellem de to herrer, og vokset frem gennem improvisatoriske sessions i studiet. Her blev forskellige melodi- og tekststykker optaget, skåret til og slebet af, ind til den ønskede stemning i numrene blev udtrykt til fulde.

Gennem Baronens stærkt bearbejdede stemme, svævende mellem mandlige og kvindelige klangfarver, indfinder der sig også et ekko af 5 årtiers amerikansk popkultur. Således anes en kølig Grace Jones på I’m Not Listening samt Lionel Richie på bad trip i Colors Breaking, mens effekter som autotune og voice transformer trækker lytteren ind i et mere nutidigt univers.

Men som de iskolde arpeggio synths lader os vide, handler albummet mere om fremtiden end om fortiden. En fremtid, hvor Rumpistol og Red Baron tør tage instrumentale elektroniske genrer som 2-step, wonky og skweee, og trodse dem med den menneskelige stemme, for der igennem at frembringe deres helt eget dystopiske lydunivers.

http://rumpistol.com

18/05

KL. 14:00 · Entré: Kr. 250 + evt. gebyr

Køb billet

DAY OF DECAY: Krisiun +

Mercenary + Caro + more to come


Den nordjyske metalfestival Day of Decay vender tilbage med nyt spillested og et internationalt topnavn som det første på plakaten.

Årets udgave af éndags-festivalen, der henvender sig til alle med hang til forvredne guitarer, nittearmbånd og lunken whisky, finder sted på Aalborg Studenterhus fredag den 18. maj 2012. De tre første navne på plakaten er de brasilianske veteraner i Krisiun, den aalborgensiske metaleksportvare Mercenary og det lokale band Caro fra Frederikshavn.

Det samlede program til Day of Decay vil indeholde ca. 10 bands, som består af både internationale og danske topnavne samt lokale bands. Igen i år har arrangørerne indgået et aftale med W:O:A Metal Battle Danmark, der betyder, at vinderen af konkurrencen optræder til Day of Decay.

http://www.dayofdecay.dk

Fre 01/06

KL. 21:00 · Entré: Kr. 75 + evt. gebyr

Køb billet

BABY WOODROSE

+ The Great Train Robbery


Baby Woodrose er klar med deres 6. studie album den 16. april. Alle Baby Woodrose plader har en forskellig tone og med Third Eye Surgery har de lavet deres space rock album. Det er første gang, at Lorenzo Woodrose for alvor forener side projekterne Dragontears og Spids Nøgenhats psykedeliske tyngde med den fine sangskrivning, som Baby Woodrose er kendt for. Ligegyldigt hvor meget fuzz guitaren vræler og ekko maskinen tripper, så gemmer der sig en god melodi under al balladen.

Adskillige af sangene har en spilletid på 6-7 minutter, så der er kun blevet plads til 9 af slagsen på albummet. Flere af dem har et østerlandsk præg, ikke mindst Nothing is Real og Love Like a Flower, hvor Vicki Singhs sitar er langt fremme i lydbilledet.

Selv om Third Eye Surgery fremstår som en mørk helhed og de centrale sange som Waiting for the War, Bullshit Detector og titel nummeret har mere end et anslag af space rock, så er der alligevel et par sange, der skiller sig ud. Dandelion er en sød lille psykedelisk pop perle, der også er en duet med Emma Acs, mens Honalie er en berusende ballade, der næsten for tiden til at stå stille.

Third Eye Surgery er blevet til i Black Tornado studiet med kyndig hjælp fra Anders ”Evil Jebus” Onsberg. Coveret er lavet af den tyske kunstner Kiryk, der tidligere har lavet flere covers for Baby Woodrose. Senest demo opsamlingen Mindblowing Seeds der udkom sidste år

Nothing is Real er valgt som første single og den er tilgængelig online den 20.02.12.

The Great Train Robbery er en aalborggensisk garagerock trio med en tydelig forkærlighed for 60'erne og 70'ernes ustyrlige psykedeliske ære. Med sang/guitar, bas os trommer formår de at levere vibrerede beatfylde sange fyldt med ekko og støjende guitar. Bandet kan hendlede tankerne på bands som Ten Years After, Hurdy Gurdy og Cream.
Bandet er også ude med en ny 10" vinyl EP hvor det er muligt at sætte sin nål på 4 af deres egne skrevne sange.

Link: www.myspace.com/Greattrainrobbery

http://www.babywoodrose.wordpress.com/